Wonderwall til Wonderland!

 

Da rygtet havde lydt et par dage og vejret var relativt godt, fandt jeg tid til at opsøge den fedeste byggeplads øst for Knippelsbro. Det nye areal foran Wonderland er under udbygning. Kæmpe corner i forlængelse af den høje quarter, kæmpe corner med gennemgangsdør, escalator og hip!!

Det tager form og man kan nu se at det bliver herligt - og grumt.

Cementen var knap tør, førend at holdet bag det nye areal foran Wonder, havde flere planer og så går det tiltider meget hurtigt. Det er et større projekt denne gang. Højere, vildere og med behov for udvikling af nye teknikker. Det er herligt at team-vi-gør-parken-til-DK's-fedeste-sted også kan tage en lektion med sig videre fra Danmark. Det er vist første gang at de skal hjælpe til med at bygge betontranny opad og rundt om en trævæg med nedløbsrør.

 

 

For folk med hang til lodret, ser det ud til at der bliver rig mulighed for at skeje verticalt ud. Det er let at forestille sig den entusiasme der prægede dem der var med til at sætte trækanten op på væggen.

Ambitiøs og genial løsning på meget lidt plads. At der der bliver brug for en trafikløsning når det står færdigt, er tydeligt når man står og kigger på formen og ned langs Wonderland. Øvrige brugere af stien vil risikere mere end en skuldertakling, hvis der ikke bliver sat en bom op, et spejl op eller lavet en tunnel under arealet.

Det er for en gammel mand rart at se at der hurtigt bliver sendt et servicehold ud når der er opstået fejl eller mangler. Fliserne er tilbage på wallriden!

At hele processen ikke har været til godkendelse i det bestemmende organ i Fristaden, overrasker ikke rigtigt. At Fristaden omsider får mulighed for at opleve skateboarding udenfor Wonderland, er indlysende godt. Om indpisker og Wonder's plejefar får befolkningen i Christiania til at indse nødvendigheden af og godkende det nye areal, kan forhåblig ikke afgøre arealets skæbne. Men udfra flere betragtninger vil det være det eneste fornuftige at gøre. At godkende og give plads og mulighed for at skatere i Fristaden kan skabe og udvikle en legeplads på et egnet område - til glæde for mange - og i harmoni med kerneværdierne i Fristaden...

Wonderwall til Wonderland!